Donation til køb af budcykel

Donation til køb af budcykel

I Vegger Borgerforening har vi været så heldige at få en donation på 15.000 kr. fra Fonden Himmerland til køb af en budcykel.

Budcyklen er en del af Aadalens Købmand projektet. Med projektet har vi fået genetableret en købmand i Vegger med stor støtte fra lokale borgere og virksomheder.

Med donationen fra Fonden Himmerland kan vi købe en budcykel som skal bruges til at levere varer ud til borgere i Vegger og nære opland.

Vareleveringen skal foretages af frivillige, ligesom store dele af opbygningen af købmanden blev varetaget af frivillige.

Frivillige tager også del i vareopfyldning i butikken, og på den måde bakker byens borgere op omkring købmanden og sikrer at der er de bedste muligheder for dagligvarehandel for os alle.

Budcyklen vil sikre at de ældre, gangbesværede og borgere uden bil til fx. at fragte en kasse sodavand / øl og andre tunge varer hjem således kan have gavn af den nye service.

Vi takker Fonden Himmerland for donationen, og ser frem til at vise den i bybilledet i Vegger.

Del artiklen:

Flere artikler